Gå videre til hovedindholdet

Cykelbeholder

Cykelbeholder
 

Dette indlæg bliver skrevet i forbindelse med modulopgave 2, som omhandler at der skal designes en beholder til at sidde på en cykel, hvor vægten primært er idégenerering og idéudvikling. Derudover er der nogle krav som skal opfyldes, hvilket er at man skal tage udgangspunkt i hvordan bruderens behov og ønsker er, hvordan cyklens funktion og design har indflydelse på udformningen af beholderen.
Cykelbeholderen skal primært fremstilles med håndværk og følgende materialer; kraftige tekstiler, skind, træ, plexiglas og metal. Udover dette skal der udarbejdes en model i karton.
Jeg vil i denne modulopgave tage udgangspunkt i designprocessen, som rummer fire faser. Disse faser lyder således: 
  1. Idéudvikling
  2. Idéafprøvning 
  3. Produktrealisering 
  4. Evaluering 
Der vil nu blive forklaret og argumenteret for hvordan jeg er kommet frem til mit færdige produkt.
 
Fase 1: Idéudvikling:
Under første fase besluttede vi som studiegruppe at brainstorme sammen, eftersom der på denne måde ville komme mange flere idéer på banen. Vi startede med at brainstorme over hvem brugeren skulle være og hvilken slags cykel brugeren benytter. Vi startede med at skrive målgruppe ned såsom; børn, teenager, forældre, bedsteforældre, fotograf, maler m.m. Herefter gik vi videre til at brainstorme over hvilke beholder man kunne fremstille. Undervejs blev alles tanker/idéer skrevet ned på et mindmap.    

På det ovenstående mindmap kan der ses, at vi som studiegruppe har haft kommet rundt om mange forskellige ting. Man kan derudover se at nogle af os har haft tænkt i forskellige baner, eftersom der har været tale om et sæde til en dukke, kassebeholder, vandbeholder, ol.

Derefter gik vi i vores egne tænkebokse. Her fra begyndte jeg med at brainstorme over hvem min bruger skulle være, hvilken slags cykel brugeren benytter, samt hvilken funktion der skulle anvendes i min beholder. Den første tanke der løb i mig var, at jeg ville fremstille en beholder som kan anvendes som opbevaring under ens cykeltur, hvilket første til tanken om der her skulle benyttes træ. Jeg gik dybere ned i denne tanke og valgte at denne beholder skulle anvendes på en pigecykel og min målgruppe skulle primært være teenager. Dette har jeg valgt eftersom jeg selv ville være meget glad for at have sådan en dengang, da det ville være rart med en opbevaringsbeholder til ens mobil, pung o.l. under en cykeltur. 
Herefter begyndte jeg med at brainstorme over hvordan min beholder skulle se ud og hvilken funktion den skulle have. Hvilket medførte at jeg fik lavet nogle skitser som ses følgende:
Efter disse skitser kom jeg frem til at jeg ville lave en kassebeholder til opbevaring af ting på cyklen, hvor låget kan slås op og låses når man forlader cyklen. Hvor jeg ville filte et firkantet stykke i sort som skulle anvendes inde i kassen så eksempelvis ens mobil kunne ligge på noget blødt, samt skulle logoet ’MEH’ være på kassens forside. Til dette ville jeg anvende træ, metal, lås og filt. Og følgende skitser viser mine tanker omkring produktet:
 
Herefter gjord jeg mig nogle tanker omkring hvilken samle metode jeg ville anvende til beholderen, og kom frem til det skulle være en dyvelsamling. Efter som det er en stærk samling. På følgende billede ses min tanke omkring brugen af metoden:
Fase 2: Idéafprøvning:
Eftersom jeg havde lavet mine skitser og fundet mine mål, startede jeg min afprøvning ved at udvælge det træstykke jeg ville anvende til bunden af min kassebeholder. Derefter markerede jeg på træstykket hvor lange stykkerne skulle være også savede jeg dem så jeg fik fire lige stykker:

Da jeg nu prøvede på at se hvordan beholderen ville se ud, ved at danne formen ved at stille dem opad hinanden, kunne jeg fornemme at kassen ikke ville blive som jeg ville have den. Den ville blive et åbenlyst produkt på cyklen, hvilken kan medføre tyveri, da meningen var at den skulle forblive på cyklen og kunne låses på.
Så jeg valgte at vende tilbage til idéudvikling og hoppe i tænkeboksen igen og finde et andet produkt jeg ville synes mere om.

Fase 1: Idéudvikling:
Eftersom jeg allerede kom langt i tidligere fase 1 valgte jeg at kigge på vores mindmap og vælge noget derfra, men stadige beholder brugeren som blev valgt, nemlig at den skal anvende på en pigecykel. Denne gang begyndte jeg med at tænke i tekstil, da jeg efter tidligere forsøg kom frem til at det nu skulle være en beholder der kan opbevare telefon, lygter, oplader under en cykeltur, samt skal man kunne have høretelefoner på mens man cykler. Og beholderen skal være et let produkt, som både er let, fylder lidt i tasken, brugbart, opbevare ting og som helt klart kan tages med. Følgende skitser blev lavet i dette sammenhæng:
I denne forbindelse kom jeg frem til jeg ville fremstille en taske der er åben i toppen og lukkes med en strop og en knap. Som tidligere nævnt skal man kunne have sin telefon med høretelefoner i så man kan høre musik under en cykeltur, så derfor var det oplagt af mig at fremstille et produkt der er åbent for toppen. Der skal derudover også nævnes at dette produkt primært er til brug i alle perioder udover vinterperioden. Jeg vil til dette produkt benytte mig af aluminium så den kan sættes og fjernes fra cyklen. En skitse for dette produkt ses her:
 
Fase 2: Idéafprøvning:
Eftersom jeg nu mener, at jeg har afklaret med mig selv hvilken beholder jeg vil fremstille, vil jeg starte med at udarbejde en model af beholderen i karton: 
                                                     <- forside - bagside->
Derefter besluttede jeg mig hurtigt for at min taske skulle være bordeaux, da jeg selv er meget glad for den farve og det er typisk pige farve. Efter jeg havde valgt dette ydrestof, valgt jeg noget hvidt stof til det indre foer. Foeret skal være der eftersom det er med til at gøre beholderen kraftigt.
Før jeg gik i gang med min beholder afprøvede jeg mit stof, ved at sy i hånden og ved hjælp af symaskinen.
Fase 3: Produktrealisering:
Da jeg kom til denne fase startede jeg med at anskaffe mig alle de materialer jeg skulle anvende for at fremstille min cykelbeholder. Disse materialer er:
  •  Bordeaux til for- og bagsiden
  • Hvidt stof til for- og bagside
  • Symaskine
  • Spænder
  •  Sortlæder - læderstropper
  • Knap
  •  Sort Strop
  •  Sytråd
Da jeg herefter skulle i gang med min beholder, var mit første trin at klippe mine forsider og bagsider ud så de alle fire havde den samme størrelse. Herefter skulle min knap håndsyes på den ene af bordeaux stykkerne og på den anden syes stroppen på.  
 
Da jeg havde færdiggjort disse to ting gik jeg videre, og der skulle nu anvendes en symaskine. Da jeg nu skulle til at sy for- og bagside sammen med hver sit foer, hvor de kun blev syet sammen i den ene side. Man skal dog være opmærksom på at stoffet skal ligge ydre mod ydre, hvilket vil sige de to pæne sider skal ligge imod hinanden. Det vil sige at man syede på vrangen, dette gentog jeg med min bagside. Og her skulle stroppen huskes at trækkes ud så den ikke blev syet på den forkerte side.
Efter disse sider var syet skulle de stryges midt på så de fik et lille buk så man nu kunne sy forbi dem. Da dette var gjort lagde jeg dem oven på hinanden således at de hvide stykker stof lå ovenpå hinanden og de bordeaux stykker stof lå ovenpå hinanden, hvor de pæne sider stadig skal ligge ind af.
 
Herefter skulle jeg sy begge langsiderne samme, hvilket vil sige at jeg syede fra starten af det bordeaux stof og videre ned til det hvide foer. Efter at have syet siderne sammen havde jeg nu en top og bund. 
Efterfølgende vendte jeg det således at det hvide stykke foer vendte ud af og det bordeaux stof var inden i. Da dette var gjort strøg jeg bunden så man fik sig en flot overgang når beholderen var færdig. Da dette var gjort syede jeg bunden sammen i kanten med lige kantsøm, hvor jeg derefter klippede det resterende stof af og derfra syede jeg med zig-zag oven på den lige kantsøm så det ville få en flot bund.
Herefter vendte jeg min beholder om, således at bordeaux vendte ud af og foeret indeni.  
 
Da tasken nu er færdig, gik jeg i gang med at fremstille mine aluminium hængsler samt et firkantet stykke som skal sættes fast på tasken bagpå.
Jeg startede med at anskaffe mig to ens aluminium plader og en firkantet plade, derefter skulle mine plader slibes så de blev helt lige. Derefter skulle mine to plader nu bukkes så de kan hænges på en cykel. Eftersom disse to plader ikke er for tykke og store, kunne dette gøres i hånden uden brug af maskine, så det gjord jeg og jeg sørgede for de blev lige og at de ville kunne sidde på et styr uden at falde af. Derudover benyttede jeg mig af en maskine der kunne lave huller i aluminium, så det gjord jeg i mine plader, jeg lavede to huller på hver.   
  
Da jeg efterfølgende ville sætte dem på tasken, faldt jeg i snak med medlemmer fra min studiegruppe omkring at det måske alligevel ikke var en god ide, da det ikke rigtigt passede til mit stofprodukt. Hvor vi derefter kom frem til at læderrem vil passe perfekt til beholderen. Så jeg Droppede disse aluminium hængsler og gik videre til læderstropper og spænder.

Til at udarbejde to læderremme skulle jeg benytte mig af følgende materialer:
  • Læder - sort
  • Huggepibe
  • Spænder
  • Læderspore
  • Syl 
  • Nål
  • Tråd 
Jeg startede med at anskaffe mig to spænder som skulle være på hver sin ende på bagsiden af tasken. Derefter anskaffede jeg mig noget sort læder, hvor jeg ud fra det fik klippet to lige lange stykker og med samme tykkelse som spænderne havde. Derefter benyttede jeg mig af en huggepibe som ses nedenstående:


Efter lidt hjælp fra læreren lærte jeg nogle metoder som kunne anvendes under dette  arbejde. Efterfølgende benyttede jeg mig af en læderspore til at markere hvor mine sy huller skulle være, dette gjord jeg på begge sider af læderremmen hvor spænderne sad. Derfra benyttede jeg mig af en syl i kort model til at gøre hullerne større, så jeg kunne sy igennem.


 
Da jeg efterfølgende skulle sy sider sammen som ses på ovenstående billede, skulle jeg anvende en metode hvor man syer med to nåle. Denne metode gik ud på at der skulle anbringes en nål på hver ende af tråden, hvor man herefter skulle sy på en krydsmåde, dvs. at for hver gang jeg gik igennem et hul skulle det syes således at den ene nål kom igennem hen til den anden side også skulle den anden igennem samme hul så den nu var på modsatte side. Dette skulle foretages igennem alle huller. Da dette var syet færdigt, skulle læderremmene nu syes på stoffet, nemlig taskens bagside.
Min cykel beholder til en pigecykel med målgruppen teenager er nu færdigt og kan nu anvendes under en cykeltur. Beholderen skal primært fastsættes foran om styret så den vender indad mod brugeren.
 
Fase 4: Evaluering:
Da jeg nu har mit produkt helt færdigt, kan jeg nu evaluere om jeg har formået at nå mit mål. Når jeg kigger på produktet synes jeg at det har lykkedes mig at få fremstillet nogle dele af produktet meget godt, hvorimod andre dele mindre godt.
 
Det jeg mener jeg har haft formået at fremstille godt, er min taske. Da jeg synes at den er blevet samlet rigtig godt, og eftersom jeg tidligere har haft kendskab til sy metoder og symaskiner har jeg anvendt forskellige metoder undervejs som jeg har tryghed i.
 
Derudover har jeg aldrig arbejdet med læder før, så det var klart en udfordring for mig. Jeg kom igennem det, dog kunne mit arbejde med læder helt klart have givet et flotter resultat hvis jeg havde øvet mig lidt mere.
 
Jeg kan derudover konkludere at min cykelbeholder er endt op med et flot resultat, med en god funktion og i sammenligning med mine skitser og kartonmodel er den blevet som ønsket.
 
Som slut på denne designopgave og designproces, bliver det fremstillede produkt, nemlig en cykelbeholder fremlagt for en anden studiegrupper i undervinsingen, hvor jeg vil inddrage valg af materialer og værktøjs- og redskabsbrug, samt mine mål og idéer.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samling af træ

Samling af træ 27-09-2017    I dag blev vi introduceret til nogle forskellige metoder, som man kan anvende til at samle sider samme på, når man arbejder med træ. Nogle af de metoder er hvor man anvender, dyvel, søm, skruer, m.m.. Jeg valgte at sprænge ud i at afprøve tapsamlingen, hvilket består af et tapstykke og et hulstykke som skal passe så godt sammen at tappen glider let ind. Til dette skulle jeg bruge følgende redskaber: Tømmervinkel Tommestok Spidsblyant Sav Hammer Tømmerjern Til at starte med, startede jeg med at udvælge det træstykke jeg ville anvende. Derefter savede jeg det så jeg fik to lige stykker:   Herefter markerede jeg med en blyant alle sider, hvor langt ned jeg skulle og jeg markerede også hvor mit tap og hul skulle være: Derefter gik jeg i gang med at save mine 2 længdesnit og derefter tværsnittet. Disse to snit skal mødes præcist. Og snitfladerne skal stå som rene savsnit, de må ikke efterbearbej...

In persona - modulafslutningsopgave

IN PERSONA 06-12-2017 Dette er et blogindlæg omkring det sidste modulprodukt, som kaldes "in persona". Kravene i denne opgave er, at det skal opfylde funktionen 'at sidde' og 'in persona' skal danne grundlag for fremstillingen af produktet. Dvs. at man skal beskrive en person og designe et siddemøbel, der opfylder behovet til aftageren. Materialerne som der skal anvendes er både hårde og bløde materialer. Derudover vil der i denne opgave blive taget udgangspunkt i designprocessen.   Til at starte med sad vi i gruppen og brainstormmede over mulige personer til dette produkt. Efterfølgende gik vi i vores egne tænkebokse og overvejede hvem vi ville lave et siddemøbel til. Jeg vidste fra start af, at jeg rigtig gerne vil lave den til min lille niece på 8 år, da hun tit har spurgt mig om jeg ikke ville lave noget til hende i håndværk og design. Jeg har siddet og snakket frem og tilbage med min niece og har beskrevet et par ting på følgende billede: D...

Trykteknik - Logo

Trykteknik af logo 'MEH' 20-09-2017    I dag blev vi introduceret til forskellige trykteknikker. Vi blev bedt om at skrive vores initialer ned, hvor vi herefter skulle rundt og fremstille et logo med de andre fra holdets initialer. Følgende billeder viser holdets logo for mine initialer:     Derefter skulle vi hver især vælge nogle logere ud, som man syntes om. På følgende billede ses der to af de logoer jeg valgte:     Eftersom jeg mente at nogle af mine udvalgte logoer var for små, valgte jeg at forstørre dem ved hjælp af kopimaskinen. Forstørrelsen af disse logoer kan ses på nedestående billeder: Efter dette var gjort skulle man vælge en metode, som man skulle anvende for at trykke sit logo på f.eks. T-shirt, taske m.m. Jeg valgte at skærer dem ud i noget pap som kan ses følgende: