Snittekniv
13-09-2017
I dag skulle vi lave vores helt egen snittekniv ud af frisk træ. Træet der skulle bruges var i forvejen fældet og savet i små stykker, så derfor skulle vi kun til at starte med flække stumpen og til dette skulle vi bruge en klinge og en hammer til at slå med. Stumpen blev flækket i fire stykker, som deles mellem fire personer.
Stumpen ses på følgende billede:
Der skal dog lige nævnes, at det er letter at arbejde i frisk træ end træ der i forvejen er tørt. Man skal være opmærksom på træets flækkeretning går fra centrum til periferien, og at det oftest er bedst at flække træet således, man arbejder i et ½ stykke eller 1/4 stykke. Da arbejdet i et helt stykke frisk træ kan medføre at flække.
Efter man havde fået sin del af den flækkede træ gik man indenfor og begyndte med at arbejde på den.
Eftersom stykket ikke var så stor gik man hurtigt i gang med at få lavet et hul i træet hvor anglen af kniven skal sidde. Så man valgte et sted i centrum af stykket og borede et hul.
Derefter skulle anglen på kniven slibes med en fil, så den blev spids, for at kunne komme ned i det borede hul. Efter anglen nu var blevet spids, blev træstykket sat fast i bordet og træstykket med hullet blev placeret ovenpå og derfra skulle man hamre på træet til anglen var dækket af træet.
Inden man gik i gang med at snitte, placerede man en lille økse langs træstykkets kant, hvor man slog med en hammer på øksen og små træstykker faldt af. Dette er med til at spare kræfter og tid.
Da træstykket nu var blevet mindre begyndte man med at snitte og forme sit stykketræ. Da det var gjort skulle det slibes med sandpapir, hvilket er bedst at gøre når træet er blevet tørt.
Det endelig resultat af min sittekniv ser således ud, den er behagelig at holde og kan stå.
Kommentarer
Send en kommentar